Krus med "Time to Play" motiv

8 af  motiverne fra “Time to Play” serien er lavet som krus. Jeg er selv vild med resultatet!

Min farvestrålende kunstserie ”Time to Play” består af en række værker, som alle er malet med akryl på bomuldslærred. Tykkelsen på lærrederne (undtaget ”Karneval”) er ca. 4 cm, hvilket giver en lækker 3D effekt af maleriet, da motiverne strækker sig helt ud på siderne af lærredet. 

”Time to Play” serien opstod, da jeg ville lave noget nyt og ekstraordinært til udstillingen i Grønbæk Hospital (november 2021, Grønbæk). Det startede med 9 værker, men siden er der kommet flere til.

I begyndelsen vidste jeg ikke helt, hvad jeg ville male, og gik helt på intuition og følelse. Jeg tog min pensel, dyppede den i sort akrylfarve og begyndte at male tilfældigt på lærredet. Når jeg pludselig opdagede forskellige figurer, arbejdede jeg videre med dem. Det eneste jeg i forvejen havde bestemt, var hvilke farver jeg måtte anvende. Disse farver brugte jeg siden for at give liv til figurerne. Navnet ”Time to Play” afspejler den legesyge og frihed, som jeg følte, da jeg malede dem.

Navnet giver også en mening for maleriernes udtryk. Udover det, fortæller menneskene, dyrene og væksterne i malerierne  en historie, som jeg vil at tilskueren selv skal få lov til at bestemme.